.webp)
Fremtiden skal være for alle – ikke kun de 1 procent
Mange har svært ved at få råd til mad, vand og varme, samtidig med regeringen giver skattelettelser til de rigeste. Vores planet higer efter vejret. Sult, tørke og oversvømmelser eskalerer over hele verden. Og selvom det er de rigeste og de største virksomheder, der har forurenet mest, så bliver de ikke holdt ansvarlige. Verdens milliardærer er blevet 34 procent rigere de sidste år, mens 60 procent af klodens befolkning er blevet fattigere. Og hver gang der skabes mere rigdom, sætter de rigeste sig på størstedelen af den.
Men det behøver ikke at være sådan – sammen kan vi skabe en bedre fremtid for os alle.
I stedet for at prioritere penge og profit, bør vi investere i mennesker og vores planet.
Hvis de allerrigeste betalte en fair skat, så ville vi kunne skabe bedre velfærd, bæredygtige klimaløsninger og bekæmpe fattigdom og sult.
Fremtiden skal ikke kun være for de rigeste 1 procent - fremtiden skal være for alle.
Sammen kan vi skabe en bedre fremtid, hvis;
- ..de rigeste tager et større ansvar og betaler en fair skat af deres enorme formuer.
- ..de største selskaber betaler en andel af deres overnormale profit, som er skabt under kriserne, til at hjælpe de, der er hårdest ramt.
- ..vi bekæmper skattely, så store selskaber og superrige ikke kan undvige en fair skat. Danmark taber milliarder til skattely - og verdens fattigste lande flere hundrede milliarder hvert år - på store selskabers og superriges skattefinter.
- ..vi investerer i den grønne omstilling, velfærd, ligestilling og bekæmpelse af fattigdom og sult – det mindsker nemlig uligheden .
De rigeste 1 procent i verden har en formue på mindst 7,4 millioner kroner og tjener over 102.000 kroner om måneden.
De rigeste 1 procent udleder lige så meget CO2 som de 66 procent fattigste i verden, og deres klimaaftryk er 27 gange højere end det niveau, der er foreneligt med 1,5 grader-målet fra Paris-aftalen.
65 procent procent af verdens milliardærer bor i det globale nord.
Multinationale virksomheder sender hvert år over 7.000 milliarder kroner i skattely, mens mange af deres ejere betaler tæt på nul procent i skat.
Kløften mellem rig og fattig vokser. Og selvom der altid vil være en forskel i indkomst grundet færdigheder og indsats, så er den store ulighed, vi ser i dag, i højere grad et resultat af et system, hvor mulighederne afspejler i hvilket land og i hvilken familie, man er født ind i.
Verdens milliardærer er blevet 34 procent rigere de sidste år, mens 60 procent af klodens befolkning er blevet fattigere. Og hver gang der skabes mere rigdom, sætter de rigeste sig på størstedelen af den.
I Oxfam mener vi, at alle skal have lige mulighed for at udvikle deres fulde potentiale og skabe en værdig fremtid for sig selv og sin familie. Men lige nu overhaler priserne lønninger verden over, og hundreder af millioner af mennesker har set deres udsigter til en bedre fremtid forsvinde.
Samtidig oplever vi et klimasammenbrud, der er drevet af de største virksomheder og de rigestes forbrug og CO2-udledninger, mens deres rigdom er vokset tre gange hurtigere end inflationen.
Fat mod - det er muligt at gøre noget ved den stigende ulighed.
Beskatning af ekstrem rigdom og de største virksomheder er et helt afgørende redskab til at tackle kriserne og investere i at reducere ulighed og fattigdom på verdensplan, så vi kan bygge en mere lige og retfærdig fremtid for alle.